Blot et lille udsnit af de mange film, som kan danne grundlaget for et af foredragene

 

ERNST OG LYSET , Anders Thomas Jensen og Thomas Willum Jensen, Danmark 1996, 11 min
Jesus vender tilbage efter 2000 års fravær. Han standser i en sen aftentime en rengøringsmiddelsælger i en smart rød sportsvogn og vil gøre ham til sin discipel. Men sælgeren mener, Jesus og hans far har holdt sig uden for markedet alt for længe ... Jesus får et dilemma.
Filmen er manuskript- og instruktørdebut for de to skabere, der siden er blevet bærende skikkelser i den nye danske filmbølge. Talentet viste sig med det samme!
 

SORT PASSAGER, Pepe Danquart, Tyskland 1992, 12 min
En by. En sporvogn.
En tysk ældre dame af den helt ægte kaliber sidder ved siden af en køn og værdig mørk yngre mand. Hun taler og taler, han siger ingenting. Hun skælderud på de fremmede, der er kommet ind i hendes land. Hun taler og taler, han bevarer værdigheden og siger ingenting.
Konduktøren nærmer sig for at kontrollere billetterne. Hun holder sin billet frem .... og mere skal ikke røbes her
 

ZOO, Bert Haanstra, Holland 1962, 11 min
Den hollandske dokumentarmester Bert Haanstra skabte med denne film en klassiker, der stadig går rent ind hos unge og gamle over hele verden.
Den enkle idé, at filme mennesker inde fra dyreburene og dyr ude fra menneskenes synspunkt og derefter krydsklippe dyr og mennesker til blid, humoristisk jazz - ja, det er mesterskab i en nøddelskal.
Bert Haanstra er montagens mester: En enkelt optagelse, f.eks. af en ivrig dame, der sidder på en bænk og taler til en stum tilhører, klippes op og fordeles over tid. Det giver indtryk af, at den talende aldrig stopper - og vi griner. Med hende og ikke af hende, fordi filmen i sin grundtone er varm
og kærlig.
 

ARCADIA, Paul Bamborough, England 1988, 12 min
Hvad gør man, hvis man vil have unge mennesker til at diskutere vold og aggression i samfundet?
Laver man en rundbordssamtale med eksperter? Nej vel?
"Arcadia" går den surrealistiske vej og låner med arme og ben fra f.eks. musikvideo-genren og actionfilm. Men den sørger for hele tiden at kamme lidt over for at vise komikken i effekterne og bringe os frem til det egentlige: Kevin elsker netop den maskine i spillearkaden, hvor man skal lære at tøjle sit temperament og ikke trække skyderen ved den mindste modgang. Endelig en dag får han toppoint, men hvem står bag ham og hvæser: "Kevin, you little whimp. Get away from that bloody machine!!"?
 

KUPPET, Dennis Petersen og Frederik Meldahl Nørgaard, Danmark 2000, 7 min
Den enkleste film, man kan forestille sig: Fire unge mænd er standset i en bil ved en jernbaneoverskæring. Et godstog er i færd med at passerer forbi. Men toget er usædvanlig langt! Utålmodigheden inde i bilen stiger. En siger: "Det var liggodt utroligt". En anden siger: "Satan!". En tredje siger ingenting. Den fjerde siger: "Jeg sagde jo vi skulle have taget Grenåvej."
Det er filmens dialog! Som endda gentages nogle gange. Og vi er kun inde i bilen i alle 7 minutter. Det lyder umuligt, ikke sandt?
Men MÅDEN den enkle situation er skildret på gør filmen til en perle og et lille mesterværk
 
 tilbage