Ebbe Preisler

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
SKRIVEKLØE er en antologi. Eller rettere: den ene halvdel af bogen er en antologi. Den består af tekster af 75 forfattere (73 danske, en svensk og en islandsk), gamle og nye og midt imellem, kvinder og mænd, poesi og prosa, sågar rap (Natasja).
Alle venstresider er fyldt med disse tekster, mens alle højresider (95 i alt) er fyldt med ganske nye og originale tegninger af en af dansk bladtegnings berømteste tegnere, Klaus Albrectsen. Tegninger og tekster har fuldt ud samme vægt.

Bogen er ingen kanon og vil ikke analysere forfatterskaber. Den er derimod en kærlighedserklæring til de mest forskelligartede former for litteratur, og det er teksternes sproglige musikalitet, der har været kriteriet for udvælgelse - musikalitet og billeddannelse.
Udvalget er foretaget af Ebbe Preisler, filmmand gennem 50 år og bl.a. ansvarlig for visningssuccessen MandagsDokumentar, hvor han gennem 15 år blev særlig anerkendt i sin rolle som kurator.
SKRIVEKLØE er med andre ord en kurateret litterær 'playliste'.
Dens formål er at inspirere.

Bogen udkom 5. oktober 2018.
Bogen blev præsenteret på Bogforum den 28. oktober 2018 i Bella Centret.

 

SKRIVEKLØE
ISBN 978-87-93619-58-3
204 sider, hæftet
Sprogmusikalsk billedbog
sat sammen af
Ebbe Preisler
tegnet af
Klaus Albrectsen

Støttet af VELUX FONDEN.

I kommission hos Forlaget Underskoven,
forlaget@underskoven.dk
Vejledende udsalgspris kr. 199.
 
 Indholdsfortegnelse - se her

 

 Tegner Klaus Albrechtsen

 

 Forfatter Ebbe Preisler

 tilbage