Ebbe Preisler - biografiske oplysninger

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

SØREN VINTERBERG

Essay. Ebbe Preisler: Happy End - et essay om ugeblade, kiosklitteratur og en familie i branchen. I kommission hos Gyldendal. 432 sider, gennemillustreret, kr. 325.
(fire hjerter)

NÅR LITTERATURFORSKERE kaster sig over ugebladenes læsestof, ender de gerne med både at under- og overvurdere det. Enten æsteter påviser den "dårlige smag", eller ideologikritikere en "falsk bevidsthed", bedømmes stoffet gerne som sundhedsfarligt for folket. Hvilket jo enten overvurderes stoffets virkning eller nedvurderer samme folks sunde fornuft.
Men læsestoffet er vanedannende, og det i dén grad: Selv om "ugebladene bløder printlæsere" i disse år, som websiden Media Watch formulerede det forleden, så er de ved at finde fodfæste på det ny marked for digitale medier, i takt med tilvæksten af it-vante læsere: I september i år havde både familiejournal.dk, altfordamerne.dk, femina.dk, hjemmet.dk og udeoghjemme.dk arbejdet sig op over de 100.000 "unikke brugere", som læsere hedder på nettets newspeak-dansk. Med 208.000 brugere ligger billedbladet.dk langt forude, men den gule førertrøje har seoghoer.dk helt suverænt med 319.000 brugere, alt ifølge Danske Medier Research/Gemius.

KRITIKKEN af ugebladene er jo ikke helt grebet ud af luften: De har da gennem årene kolporteret en del argt lort, enten det så måles på bevidst(løs)hed eller kunstnerisk udførelse. Men også masser af nyttigt oplysende artikelstof og harmløst underholdende, tanke- og følelsesvækkende, ja, slet og ret god læsning. I en del tilfælde skrevet af anerkendte forfattere som Johannes V. Jensen, Karin Michaëlis, Gyrithe Lemcke, Hans Kirk, Hans Scherfig, Christian Kampmann, Anders Bodelsen m.m.fl.
Ugebladene er dansk kulturhistorie i bredden, fremgår det klart af denne fordomsfri og farverige lystrejse gennem 100 års dansk ugepresse. Ebbe Preisler har en helt tredje og personlig vinkel: Sin far. Dokumentarfilmmanden, der i 2011 udgav den festlige hånd- og kulturhistoriebog 'Om lidt er sangen klar…', det hidtil eneste værk om fest- og lejlighedssangen som særligt dansk fænomen, er nemlig søn af forfatteren og journalisten Erik Volmer Jensen (1912-93), hvis levebrød var fiktion og artikler til dansk ugepresse.
Under talrige pseudonymer - bl.a. Martin South, Steffen Marque, Mogens Bjørnholm - leverede han i 1940erne og 50erne mængder af noveller og føljetonromaner til især Allers ugeblade Familie-Journalen og Ude & Hjemme. Ikke nobelprislitteratur, men solid underholdning. Noget blev siden udgivet som bøger under hans eget navn eller pseudonymet, fra 'Vildmarkstøsen' og 'Sjæle i Shorts' (!) til 'Storm over prærien', en indianerroman, som jeg selv slugte som dreng - lidet anende, at forfatteren 'Earl Dundee' hed Jensen og boede i Virum.

MEN PREISLER (morens pigenavn) går længere tilbage end til vores fælles 1950er-barndom.
I bogens parallelforløb skifter kapitler om faren og familielivet med mere bredt undersøgende nedslag i ugepressen i 1912 (forældrenes fødselsår), 1920ernes og 30ernes nye blade, 1942 (sønnens fødsel), 1950erne, 1970erne og 'Nutiden', det sidste i form af interviews.
Interessante portrætskitser får vi af trykkerne Carl Aller og Egmont H. Petersen og ikke mindst pionerkvinderne Laura Aller (red. af Illustreret Familiejournal fra 1877) og Valborg Andersen (red. af Hjemmet fra 1904). Blåstrømper var de ikke, men deres blade henvendte sig, som de første, lige så meget til kvinder som mænd og med samme respekt for hjemmets arbejde som for andre arbejdspladser. Deres folkeoplysende ambitioner, udblik og redaktionelle opfindsomhed var imponerende.
Ugebladene har været pionerer i den journalistiske disciplin, tv-nyhederne i vore dage stadig øver sig på indtil det komiske: At gøre de helt store begivenheder mere vedkommende gennem de små og nære ting. "Krigen truer Kvindens Skønhed" lyder en alarmerende 1942-overskrift i Hjemmet, med forklaringen: "Læbestifternes Hylstre kan blive til Patroner og Granater". På billedet man ser hvordan, for også med visualisering gik ugebladene forrest, som det fremgår af bogens veritable malstrøm af illustrationer. Tegnere som Povl Norholt, Kurt Ard, Kaj Olsen og Des Asmussen rager stadig op som sømærker i strømmen.
Register, kildedateringer mm kunne have gjort nytte til videre studier, som bogen giver appetit på. Men Preislers grundgreb - kulturhistorien som kærligt faderportræt og omvendt - ofrer en videnskabeligt kritisk læsning til fordel for en personlig nærhed, stedvis så man som udenforstående griber sig selv i rask skrålæsning om familiens rejser, venner og mere private anekdoter. Men 'Happy End' er så meget mere end dét: En generøs essayistisk rundtur i danskernes lystlæsning gennem mere end hundrede år.
soren.vinterberg@pol.dk

 tilbage