Instruktion Nils Vest, dokumentar 1982, 44 min. Statens Filmcentral. Inspiration ’Sultegrænsen’ af Peter Riismøller om kummervækst i Danmark. Historisk konsulent Søren Nancke Krogh. Komponist Anders Koppel.
Denne film af Nils Vest beretter om Peder Madsen, husmand på Samsø, der skabte landets første husmandsforening. Han var dog så idealistisk, at han lod foreningens vedtægter give enhver adgang til foreningen, som kunne gå ind for dens formål. En dramatisk aften kuppede storbønderne foreningen. Der er ingen spor af Peder Madsen, mens en af storbønderne har både bautasten og kæder på et synligt sted i det offentlige. Filmen er optaget på Samsø og har vidunderlig musik af Anders Koppel.
Tjek andre film af Nils Vest, f.eks. ’Et undertrykt folk har altid ret’ om Palæstina og ’Christiania, du har mit hjerte’, på nilsvestfilm.dk – han er en af vores bedste dokumentarister!